De første to uger...

Aktiviteter indtil nu:
Ambassaden:
Jeg startede med et besøg på den danske ambassade, hvor jeg mødtes med Christian Karstensen (First secretary, ansvarlig for Governance og political issues).
Vi havde en kort drøftelse af støtten til civil samfundet og brugen af civilsamfundsstrategien.
Vi drøftede også muligheden for at afholde et NGO forum mens jeg er i Tanzania, og vi arbejder fortsat på den ide.

Foundation for Civil Society (FCS), Tanzania:
Herefter har jeg været på Foundation for Civil Society in Tanzania (http://www.thefoundation-tz.org/). Her har jeg fået kontor, som jeg kan benytte i de perioder jeg er i Dar es Salaam, og det er en unik mulighed for at få en indsigt i hvordan en af de første store ”basket funds” til generel civilsamfundsstøtte fungere. Den har eksisteret siden 2002, og modtager cirka 1400 ansøgninger årligt!

Fonden er tænkt som en slags civilsamfundsorganisation, med repræsentanter fra civilsamfundet i bestyrelsen. I opstaten var donorerne også i de politiske organ, men det er udfaset nu.
Fonden retningsliner er meget lig principperne i civilsamfundsstrategien, og har tre tematiske støtteområder:
participation in Policy development and implementation (policy)
Enhancing good Governance and Civic rights (Governance)
Promoting of safety nets and support to the vulnerable (Safty nets)

Nogle af de store udfordringer for Fonden (baseret på min nuværende begrænsede viden om Fonden) er i mine øjne:
- hvordan undgår man at de bliver de ressourcestærke (de Dar es Salaam baserede) organisationer der har bedst adgang til denne funding?
- Er fokus for meget fokuseret på kapacitetsopbygning og policy/advocacy? Ender aktiviter med at være workshops?
- Hvordan kan fonden nå ud med kapacitetsopbygning til brugere – eller er der andre der skal løfte den opgave?
Der er sikkert flere udfordringer, og jeg har på min foreløbige vej gennem Tanzania fået et par vinkler, men håber på flere.

Det er meget spændende at drøfte denne funding med såvel Fondens staff (ikke mindst direktøren John Ulanga). I de kommende uger håber jeg at nå også at få en masse vinkler på det fra flere lokale partnere.

Besøg til lokale partnere:
En væsentlig ting for Projektrådgivningen i disse besøg, er at komme i kontakt med så mange af de danske organisationers lokale partnere som muligt.
Jeg har i de første uger været på besøg hos henh. IUPs partner ANGOZA, IASs partnere fra Itigi, Singida, Sanjaranda og Arusha, UBUs partner Karatu Development Association, FICs partner Tanzania Youth Coalition og mødtes med Folkekirkens Nødhjælps koordinator der arbejder for ELCT i Arusha (og som også er Danmissions partner).

En række spændende emner kom op under disse besøg. Et par stykker kan nævnes her:

B. Viden om FoundationVed besøget på Zanzibar hos ANGOZA (et NGO netværk) var der en relativ høj viden om FCS. Der havde været organiseret informationsmøder, hvor ANGOZA havde bidraget til at invitere deltager. De organisationer der havde modtaget støtte, fandt at det var en god støtte, og man havde fået god hjælp til at udforme ansøgningsskema.
Ved mit besøg i Karatu og Sanjaranda (henh. IAS og UBU partnere) var viden noget mindre, om end man var bekendt med eksistensen af FCS. De havde ikke viden om informationsmøder i deres område eller lign. Aktiviteter organiseret af FCS.
Det viser lidt om den store udfordring der eksisterer for FCS i at nå ud til regionerne.

B. Samarbejde med nord: mere fokus på partnerskabet, end på projektet.
Flere organisationer føler et stigende pres fra donorer og støtteformer (herunder kravene fra FCS) for at kunne dokumentere kapacitet og strategisk fokus. Det betyder at et langsigtet samarbejde med en nordpartner, kan være en særlig fordel, hvis det er med til at styrke denne kapacitet.
En partner udtrykte det på den måde, at for at få adgang til f.eks. FCS funding, skal din organisation have en hvis kapacitet og viden, og har flere fået som følge af langsigtede partnerskaber med nordpartnere der har prioriteret organisations- og strategi-udvikling.
Der er derfor et stigende behov for at vi som nordpartnere kan indgå i et langsigtet partnerskab der primært har fokus på at udvikle og fokusere den lokale organisation, og mindre på at vi kommer med en konkret projektide (se også nedenfor observation fra EASUN).

C. Mulig rolle for Nord-input: kapacitet til at få adgang til nye funding-mekanismer:ELCT er en meget stor kirkelig organisation, og har traditionelt arbejdet i sundhedssektoren (de driver væsentlige dele af Tanzanias hospitaler). Basket funding, særlige puljer (f.eks. indenfor HIV/Aids) og ikke mindst Public Private Partnerships (PPP – er en del af Tanzanias decentraliseringspolitik, og en støtte til at det offentlige og de private sammen løser centrale opgaver, f..eks. ved at indgå aftaler i et distrikt om levering af sundhed) er nogle af de funding mekanismer som i stigende grad vil være tilgængelige for at finansiere deres fortsatte arbejde indenfor sundhedssektoren.
FKN og Danmission ser det som en vigtig opgave at bidrage med kapacitet til at få adgang til og forstå principperne bag disse funds. En væsentlig rolle, hvor der nu er en tendens til at finansiering af service provision i højere grad vil flytte direkte til syd, og de nordlige midler til civilsamfundet i stadig højere grad er fokuseret på rolle som civilsamfundsorganisation. Og i Tanzania er der politikker der bevidst forsøger at inddrage civilsamfundet og private aktører i væsentlige dele af samfundet services. Det er FKNs vurdering at det i stigende grad vil være vigtigt at de organisationer som har en relevant rolle at spille her, dels bliver i stand til at byde ind på opgaver, og dels være kritiske overfor hvordan disse politikker faktisk gennemføres.

D. Donor skelnen mellem rollen som ’service provider’ eller ’civil samfundsorganisation’ mærkes.
Der er en opfattelse hos flere organisationer, at det er indenfor kapacitetsopbygning og advocacy, at det er muligt at opnå støtte til CSO arbejde. Nogle organisationer kan retorisk stille spørgsmålet: ”Capacity to what?”, idet de forbinder deres kapacitet både med evne til advocacy og til deres evne til at gennemføre deres konkrete aktiviteter.

Det var et par hurtige refleksioner fra felten. Der kommer forhåbentlig flere undervejs.

Kontakter til netværk mv.
Kontakter til netværk og andre relevante institutioner med viden om civil samfundet, er vigtig for at danne et mere samlet billede af civilsamfundets aktuelle status. Jeg har indtil nu mødtes med EASUN (East African Support Unit for NGOs) og MS/TCDC, og planlægger at mødes med de to store civilsamfundsnetværk i Tanzania (TANGO og Policy Forum) og REPOA (et forskningsnetværk).

Derudover har jeg en første kontakt til et konsulentfirma der netop i Juni i år har lavet en analyse af civilsamfundet for den Belgiske ambassade. Har set nogle af konklusionerne via EASUN, og en af deres pointer er den stigende forskel mellem de velkonsoliderende organisationer (i Dar es Salaam) og de svagere organisationerne i regionerne. En påstand er at de nye støtteformer har været medvirkende til denne tendens. Det bliver spændende at få lidt mere at vide om.


Aktiviteter i den kommende tid:
Den kommende uge står på dialog med ambassaden om et muligt NGO forum mens jeg er her, og eventuelt muligheden for at invitere lokale partnere til et formøde. De lange afstande har dog givet mig nogle overvejelser om det frugtbare i at invitere partnere helt til Dar, men jeg vil forsøge at drøfte det med folk omkring mig hvad der er mest hensigtsmæssigt.
Sidst på ugen håber jeg at tage sydpå og besøge Jærgerne, Friluftsrådet og ADDAs partnere.

Dette var blot en hurtig situationsrapport.
Spørgsmål og gode ideer modtages meget gerne.
Et spørgsmål jeg har stillet mig selv undervejs i denne lille brevskrivning, er hvorfor den er på dansk. Jeg vil skrive næste lille nyhedsbrev på engelsk, så det kan gå bredere ud, hvis der er interesse for det.