There are many tendencies showing that donors are increasingly focusing their funding to civil society (CS) towards the role of being watch dogs of government performance. This means large programmes (like DIFDs AcT programme) which promote activities that will enable CSOs to analyse government policies, budget performance etc.
This is, of course, a classical role for civil society. The question is whether the tendency to focus only on this role will back fire, because it is build on the assumption that CSOs are – in general – ready to take up this role.
The studies of civil society in Tanzania, that I have been able to get my hands on so far, still paints a picture of a civil society in the ‘mushrooming phase’. This means that a broad range of organisations are still in the formation process, they are struggling with building capacity and internal governance structures. They are somehow struggling to build their own accountability towards their constituency!
In my view of the current status of CS in Tanzania, there are a number of CSOs that are already ready (and a number are very active as at now) for taking this role up, however there are a majority who will need also to have time and resources to build up there own capacities and accountability. The most able CSOs to take up this role are the urban based organisations, who can recruit highly educated staff and use the good networks available here. Meanwhile, the regionally based organisations face a lot of challenges in taking up this role.
If you look at typical phases of the formation of CSOs, you might divide it into three phases:
1. Formation of organisation
2. Building capacity and accountability towards own constituency
3. Ability to perform advocacy and be ‘watch dogs’
The new donor focus on CSs role in accountability and governance is – in my view- focusing a lot on funding activities that assume that CSOs are all in the third phase, whereas I would suggest that a majority is still struggling with the second phase.
Therefore, it seems to me that donors, who wants to pursue this very relevant agenda, needs to acknowledge that they can not only look at the end result they want (effective watch dogs), they need also to look at funding of the steps that comes before CSOs can legitimately take up this role, which means giving time (and funding) for CSOs to build their organisations to the ability to be advocates.
In their eager to use CSOs to hold government accountable, they tends to forget that CSOs can only do so, if they are themselves accountable to their own constituencies.
mandag den 31. august 2009
”Intermediating agencies” – what does Civil society think?
A few of the issues that I am coming across, I will try to summarise in the blog.
The first such issue concerns the increased use of intermediating agencies in civil society support. This is part of the donor strategies to direct more funding directly to be allocated in receiving countries, as opposed to e.g. funding through northern partners. This is already being done in Tanzania to a large extend, and more will come in the future, and both donors and CSOs (Civil Society Organisations) need to consider how we see the.
In Tanzania the Foundation for Civil Society (FCS) has been in existence since 2002. It is a classic example of an “intermediating agency”, which means an agency that a donor or a group of donors has selected for administering part of their funding. In Denmark PATC is also an “intermediating agency”, since we also administer ‘Projektpuljen’.
Due to the increased use of indirect funding mechanisms (e.g. basket funding) by donors, it becomes an increasingly important strategic question for donors and for the CS to ask themselves: “What is an appropriate intermediating agency”?
For the Danish Embassy/Danida this is a question they are currently raising in relation to the next phase of the ongoing Governance programme. The governance programme already includes collaboration with a number of CSOs on a direct project basis, but Danida are considering that project-funding will be replaced by a more programmatic approach, which would imply using an intermediating agency. So, what is an appropriate intermediating agency for such a task?
There are essentially there types of intermediating agencies:
1. A national rooted (Tanzanian) network or umbrella organisation (example: FCS)
2. An international NGO/CSO operating a country office
3. An international consultancy firm (example: KPMG)
Combinations of these are also possible. In Tanzania there is the “Rapid Envelope Fund”, which is a support mechanism for CSO activities in HIV/Aids. It is being jointly administered by ‘Deloitte & Touche’ (for accountancy) and the international organisation ‘Management Science for Health’ (for technical oversight).
If ownership is part of the motivation for donors to use intermediating agencies, then the national rooted networks seem the obvious solution. However, capacity, transparency and good relations to membership base should be core criteria’s, and the big challenge in Tanzania is, however, that only few such networks or organisations with such capacities exist.
However, it seem that donors sees it as a quite urgent agenda to do more indirect funding (and thereby reduce transaction costs), and in the hurry to implement more indirect funding, it has to make use of the other – less nationally rooted – options. Thus, in Tanzanian DIFD is currently introducing a very big Civil society support programme to encourage good governance (the AcT programme), and this is going to be administered by KPMG.
I can not offer a ready made answer to the question of intermediating agencies, but only emphasise that this is one of the strategic questions that Danida shall consider in Tanzania, and that northern and southern CSOs should also try to dialogue on the issue, so that CS can give influence the process.
The first such issue concerns the increased use of intermediating agencies in civil society support. This is part of the donor strategies to direct more funding directly to be allocated in receiving countries, as opposed to e.g. funding through northern partners. This is already being done in Tanzania to a large extend, and more will come in the future, and both donors and CSOs (Civil Society Organisations) need to consider how we see the.
In Tanzania the Foundation for Civil Society (FCS) has been in existence since 2002. It is a classic example of an “intermediating agency”, which means an agency that a donor or a group of donors has selected for administering part of their funding. In Denmark PATC is also an “intermediating agency”, since we also administer ‘Projektpuljen’.
Due to the increased use of indirect funding mechanisms (e.g. basket funding) by donors, it becomes an increasingly important strategic question for donors and for the CS to ask themselves: “What is an appropriate intermediating agency”?
For the Danish Embassy/Danida this is a question they are currently raising in relation to the next phase of the ongoing Governance programme. The governance programme already includes collaboration with a number of CSOs on a direct project basis, but Danida are considering that project-funding will be replaced by a more programmatic approach, which would imply using an intermediating agency. So, what is an appropriate intermediating agency for such a task?
There are essentially there types of intermediating agencies:
1. A national rooted (Tanzanian) network or umbrella organisation (example: FCS)
2. An international NGO/CSO operating a country office
3. An international consultancy firm (example: KPMG)
Combinations of these are also possible. In Tanzania there is the “Rapid Envelope Fund”, which is a support mechanism for CSO activities in HIV/Aids. It is being jointly administered by ‘Deloitte & Touche’ (for accountancy) and the international organisation ‘Management Science for Health’ (for technical oversight).
If ownership is part of the motivation for donors to use intermediating agencies, then the national rooted networks seem the obvious solution. However, capacity, transparency and good relations to membership base should be core criteria’s, and the big challenge in Tanzania is, however, that only few such networks or organisations with such capacities exist.
However, it seem that donors sees it as a quite urgent agenda to do more indirect funding (and thereby reduce transaction costs), and in the hurry to implement more indirect funding, it has to make use of the other – less nationally rooted – options. Thus, in Tanzanian DIFD is currently introducing a very big Civil society support programme to encourage good governance (the AcT programme), and this is going to be administered by KPMG.
I can not offer a ready made answer to the question of intermediating agencies, but only emphasise that this is one of the strategic questions that Danida shall consider in Tanzania, and that northern and southern CSOs should also try to dialogue on the issue, so that CS can give influence the process.
søndag den 23. august 2009
De første to uger...
Aktiviteter indtil nu:
Ambassaden:
Jeg startede med et besøg på den danske ambassade, hvor jeg mødtes med Christian Karstensen (First secretary, ansvarlig for Governance og political issues).
Vi havde en kort drøftelse af støtten til civil samfundet og brugen af civilsamfundsstrategien.
Vi drøftede også muligheden for at afholde et NGO forum mens jeg er i Tanzania, og vi arbejder fortsat på den ide.
Foundation for Civil Society (FCS), Tanzania:
Herefter har jeg været på Foundation for Civil Society in Tanzania (http://www.thefoundation-tz.org/). Her har jeg fået kontor, som jeg kan benytte i de perioder jeg er i Dar es Salaam, og det er en unik mulighed for at få en indsigt i hvordan en af de første store ”basket funds” til generel civilsamfundsstøtte fungere. Den har eksisteret siden 2002, og modtager cirka 1400 ansøgninger årligt!
Fonden er tænkt som en slags civilsamfundsorganisation, med repræsentanter fra civilsamfundet i bestyrelsen. I opstaten var donorerne også i de politiske organ, men det er udfaset nu.
Fonden retningsliner er meget lig principperne i civilsamfundsstrategien, og har tre tematiske støtteområder:
participation in Policy development and implementation (policy)
Enhancing good Governance and Civic rights (Governance)
Promoting of safety nets and support to the vulnerable (Safty nets)
Nogle af de store udfordringer for Fonden (baseret på min nuværende begrænsede viden om Fonden) er i mine øjne:
- hvordan undgår man at de bliver de ressourcestærke (de Dar es Salaam baserede) organisationer der har bedst adgang til denne funding?
- Er fokus for meget fokuseret på kapacitetsopbygning og policy/advocacy? Ender aktiviter med at være workshops?
- Hvordan kan fonden nå ud med kapacitetsopbygning til brugere – eller er der andre der skal løfte den opgave?
Der er sikkert flere udfordringer, og jeg har på min foreløbige vej gennem Tanzania fået et par vinkler, men håber på flere.
Det er meget spændende at drøfte denne funding med såvel Fondens staff (ikke mindst direktøren John Ulanga). I de kommende uger håber jeg at nå også at få en masse vinkler på det fra flere lokale partnere.
Besøg til lokale partnere:
En væsentlig ting for Projektrådgivningen i disse besøg, er at komme i kontakt med så mange af de danske organisationers lokale partnere som muligt.
Jeg har i de første uger været på besøg hos henh. IUPs partner ANGOZA, IASs partnere fra Itigi, Singida, Sanjaranda og Arusha, UBUs partner Karatu Development Association, FICs partner Tanzania Youth Coalition og mødtes med Folkekirkens Nødhjælps koordinator der arbejder for ELCT i Arusha (og som også er Danmissions partner).
En række spændende emner kom op under disse besøg. Et par stykker kan nævnes her:
B. Viden om FoundationVed besøget på Zanzibar hos ANGOZA (et NGO netværk) var der en relativ høj viden om FCS. Der havde været organiseret informationsmøder, hvor ANGOZA havde bidraget til at invitere deltager. De organisationer der havde modtaget støtte, fandt at det var en god støtte, og man havde fået god hjælp til at udforme ansøgningsskema.
Ved mit besøg i Karatu og Sanjaranda (henh. IAS og UBU partnere) var viden noget mindre, om end man var bekendt med eksistensen af FCS. De havde ikke viden om informationsmøder i deres område eller lign. Aktiviteter organiseret af FCS.
Det viser lidt om den store udfordring der eksisterer for FCS i at nå ud til regionerne.
B. Samarbejde med nord: mere fokus på partnerskabet, end på projektet.
Flere organisationer føler et stigende pres fra donorer og støtteformer (herunder kravene fra FCS) for at kunne dokumentere kapacitet og strategisk fokus. Det betyder at et langsigtet samarbejde med en nordpartner, kan være en særlig fordel, hvis det er med til at styrke denne kapacitet.
En partner udtrykte det på den måde, at for at få adgang til f.eks. FCS funding, skal din organisation have en hvis kapacitet og viden, og har flere fået som følge af langsigtede partnerskaber med nordpartnere der har prioriteret organisations- og strategi-udvikling.
Der er derfor et stigende behov for at vi som nordpartnere kan indgå i et langsigtet partnerskab der primært har fokus på at udvikle og fokusere den lokale organisation, og mindre på at vi kommer med en konkret projektide (se også nedenfor observation fra EASUN).
C. Mulig rolle for Nord-input: kapacitet til at få adgang til nye funding-mekanismer:ELCT er en meget stor kirkelig organisation, og har traditionelt arbejdet i sundhedssektoren (de driver væsentlige dele af Tanzanias hospitaler). Basket funding, særlige puljer (f.eks. indenfor HIV/Aids) og ikke mindst Public Private Partnerships (PPP – er en del af Tanzanias decentraliseringspolitik, og en støtte til at det offentlige og de private sammen løser centrale opgaver, f..eks. ved at indgå aftaler i et distrikt om levering af sundhed) er nogle af de funding mekanismer som i stigende grad vil være tilgængelige for at finansiere deres fortsatte arbejde indenfor sundhedssektoren.
FKN og Danmission ser det som en vigtig opgave at bidrage med kapacitet til at få adgang til og forstå principperne bag disse funds. En væsentlig rolle, hvor der nu er en tendens til at finansiering af service provision i højere grad vil flytte direkte til syd, og de nordlige midler til civilsamfundet i stadig højere grad er fokuseret på rolle som civilsamfundsorganisation. Og i Tanzania er der politikker der bevidst forsøger at inddrage civilsamfundet og private aktører i væsentlige dele af samfundet services. Det er FKNs vurdering at det i stigende grad vil være vigtigt at de organisationer som har en relevant rolle at spille her, dels bliver i stand til at byde ind på opgaver, og dels være kritiske overfor hvordan disse politikker faktisk gennemføres.
D. Donor skelnen mellem rollen som ’service provider’ eller ’civil samfundsorganisation’ mærkes.
Der er en opfattelse hos flere organisationer, at det er indenfor kapacitetsopbygning og advocacy, at det er muligt at opnå støtte til CSO arbejde. Nogle organisationer kan retorisk stille spørgsmålet: ”Capacity to what?”, idet de forbinder deres kapacitet både med evne til advocacy og til deres evne til at gennemføre deres konkrete aktiviteter.
Det var et par hurtige refleksioner fra felten. Der kommer forhåbentlig flere undervejs.
Kontakter til netværk mv.
Kontakter til netværk og andre relevante institutioner med viden om civil samfundet, er vigtig for at danne et mere samlet billede af civilsamfundets aktuelle status. Jeg har indtil nu mødtes med EASUN (East African Support Unit for NGOs) og MS/TCDC, og planlægger at mødes med de to store civilsamfundsnetværk i Tanzania (TANGO og Policy Forum) og REPOA (et forskningsnetværk).
Derudover har jeg en første kontakt til et konsulentfirma der netop i Juni i år har lavet en analyse af civilsamfundet for den Belgiske ambassade. Har set nogle af konklusionerne via EASUN, og en af deres pointer er den stigende forskel mellem de velkonsoliderende organisationer (i Dar es Salaam) og de svagere organisationerne i regionerne. En påstand er at de nye støtteformer har været medvirkende til denne tendens. Det bliver spændende at få lidt mere at vide om.
Aktiviteter i den kommende tid:
Den kommende uge står på dialog med ambassaden om et muligt NGO forum mens jeg er her, og eventuelt muligheden for at invitere lokale partnere til et formøde. De lange afstande har dog givet mig nogle overvejelser om det frugtbare i at invitere partnere helt til Dar, men jeg vil forsøge at drøfte det med folk omkring mig hvad der er mest hensigtsmæssigt.
Sidst på ugen håber jeg at tage sydpå og besøge Jærgerne, Friluftsrådet og ADDAs partnere.
Dette var blot en hurtig situationsrapport.
Spørgsmål og gode ideer modtages meget gerne.
Et spørgsmål jeg har stillet mig selv undervejs i denne lille brevskrivning, er hvorfor den er på dansk. Jeg vil skrive næste lille nyhedsbrev på engelsk, så det kan gå bredere ud, hvis der er interesse for det.
Ambassaden:
Jeg startede med et besøg på den danske ambassade, hvor jeg mødtes med Christian Karstensen (First secretary, ansvarlig for Governance og political issues).
Vi havde en kort drøftelse af støtten til civil samfundet og brugen af civilsamfundsstrategien.
Vi drøftede også muligheden for at afholde et NGO forum mens jeg er i Tanzania, og vi arbejder fortsat på den ide.
Foundation for Civil Society (FCS), Tanzania:
Herefter har jeg været på Foundation for Civil Society in Tanzania (http://www.thefoundation-tz.org/). Her har jeg fået kontor, som jeg kan benytte i de perioder jeg er i Dar es Salaam, og det er en unik mulighed for at få en indsigt i hvordan en af de første store ”basket funds” til generel civilsamfundsstøtte fungere. Den har eksisteret siden 2002, og modtager cirka 1400 ansøgninger årligt!
Fonden er tænkt som en slags civilsamfundsorganisation, med repræsentanter fra civilsamfundet i bestyrelsen. I opstaten var donorerne også i de politiske organ, men det er udfaset nu.
Fonden retningsliner er meget lig principperne i civilsamfundsstrategien, og har tre tematiske støtteområder:
participation in Policy development and implementation (policy)
Enhancing good Governance and Civic rights (Governance)
Promoting of safety nets and support to the vulnerable (Safty nets)
Nogle af de store udfordringer for Fonden (baseret på min nuværende begrænsede viden om Fonden) er i mine øjne:
- hvordan undgår man at de bliver de ressourcestærke (de Dar es Salaam baserede) organisationer der har bedst adgang til denne funding?
- Er fokus for meget fokuseret på kapacitetsopbygning og policy/advocacy? Ender aktiviter med at være workshops?
- Hvordan kan fonden nå ud med kapacitetsopbygning til brugere – eller er der andre der skal løfte den opgave?
Der er sikkert flere udfordringer, og jeg har på min foreløbige vej gennem Tanzania fået et par vinkler, men håber på flere.
Det er meget spændende at drøfte denne funding med såvel Fondens staff (ikke mindst direktøren John Ulanga). I de kommende uger håber jeg at nå også at få en masse vinkler på det fra flere lokale partnere.
Besøg til lokale partnere:
En væsentlig ting for Projektrådgivningen i disse besøg, er at komme i kontakt med så mange af de danske organisationers lokale partnere som muligt.
Jeg har i de første uger været på besøg hos henh. IUPs partner ANGOZA, IASs partnere fra Itigi, Singida, Sanjaranda og Arusha, UBUs partner Karatu Development Association, FICs partner Tanzania Youth Coalition og mødtes med Folkekirkens Nødhjælps koordinator der arbejder for ELCT i Arusha (og som også er Danmissions partner).
En række spændende emner kom op under disse besøg. Et par stykker kan nævnes her:
B. Viden om FoundationVed besøget på Zanzibar hos ANGOZA (et NGO netværk) var der en relativ høj viden om FCS. Der havde været organiseret informationsmøder, hvor ANGOZA havde bidraget til at invitere deltager. De organisationer der havde modtaget støtte, fandt at det var en god støtte, og man havde fået god hjælp til at udforme ansøgningsskema.
Ved mit besøg i Karatu og Sanjaranda (henh. IAS og UBU partnere) var viden noget mindre, om end man var bekendt med eksistensen af FCS. De havde ikke viden om informationsmøder i deres område eller lign. Aktiviteter organiseret af FCS.
Det viser lidt om den store udfordring der eksisterer for FCS i at nå ud til regionerne.
B. Samarbejde med nord: mere fokus på partnerskabet, end på projektet.
Flere organisationer føler et stigende pres fra donorer og støtteformer (herunder kravene fra FCS) for at kunne dokumentere kapacitet og strategisk fokus. Det betyder at et langsigtet samarbejde med en nordpartner, kan være en særlig fordel, hvis det er med til at styrke denne kapacitet.
En partner udtrykte det på den måde, at for at få adgang til f.eks. FCS funding, skal din organisation have en hvis kapacitet og viden, og har flere fået som følge af langsigtede partnerskaber med nordpartnere der har prioriteret organisations- og strategi-udvikling.
Der er derfor et stigende behov for at vi som nordpartnere kan indgå i et langsigtet partnerskab der primært har fokus på at udvikle og fokusere den lokale organisation, og mindre på at vi kommer med en konkret projektide (se også nedenfor observation fra EASUN).
C. Mulig rolle for Nord-input: kapacitet til at få adgang til nye funding-mekanismer:ELCT er en meget stor kirkelig organisation, og har traditionelt arbejdet i sundhedssektoren (de driver væsentlige dele af Tanzanias hospitaler). Basket funding, særlige puljer (f.eks. indenfor HIV/Aids) og ikke mindst Public Private Partnerships (PPP – er en del af Tanzanias decentraliseringspolitik, og en støtte til at det offentlige og de private sammen løser centrale opgaver, f..eks. ved at indgå aftaler i et distrikt om levering af sundhed) er nogle af de funding mekanismer som i stigende grad vil være tilgængelige for at finansiere deres fortsatte arbejde indenfor sundhedssektoren.
FKN og Danmission ser det som en vigtig opgave at bidrage med kapacitet til at få adgang til og forstå principperne bag disse funds. En væsentlig rolle, hvor der nu er en tendens til at finansiering af service provision i højere grad vil flytte direkte til syd, og de nordlige midler til civilsamfundet i stadig højere grad er fokuseret på rolle som civilsamfundsorganisation. Og i Tanzania er der politikker der bevidst forsøger at inddrage civilsamfundet og private aktører i væsentlige dele af samfundet services. Det er FKNs vurdering at det i stigende grad vil være vigtigt at de organisationer som har en relevant rolle at spille her, dels bliver i stand til at byde ind på opgaver, og dels være kritiske overfor hvordan disse politikker faktisk gennemføres.
D. Donor skelnen mellem rollen som ’service provider’ eller ’civil samfundsorganisation’ mærkes.
Der er en opfattelse hos flere organisationer, at det er indenfor kapacitetsopbygning og advocacy, at det er muligt at opnå støtte til CSO arbejde. Nogle organisationer kan retorisk stille spørgsmålet: ”Capacity to what?”, idet de forbinder deres kapacitet både med evne til advocacy og til deres evne til at gennemføre deres konkrete aktiviteter.
Det var et par hurtige refleksioner fra felten. Der kommer forhåbentlig flere undervejs.
Kontakter til netværk mv.
Kontakter til netværk og andre relevante institutioner med viden om civil samfundet, er vigtig for at danne et mere samlet billede af civilsamfundets aktuelle status. Jeg har indtil nu mødtes med EASUN (East African Support Unit for NGOs) og MS/TCDC, og planlægger at mødes med de to store civilsamfundsnetværk i Tanzania (TANGO og Policy Forum) og REPOA (et forskningsnetværk).
Derudover har jeg en første kontakt til et konsulentfirma der netop i Juni i år har lavet en analyse af civilsamfundet for den Belgiske ambassade. Har set nogle af konklusionerne via EASUN, og en af deres pointer er den stigende forskel mellem de velkonsoliderende organisationer (i Dar es Salaam) og de svagere organisationerne i regionerne. En påstand er at de nye støtteformer har været medvirkende til denne tendens. Det bliver spændende at få lidt mere at vide om.
Aktiviteter i den kommende tid:
Den kommende uge står på dialog med ambassaden om et muligt NGO forum mens jeg er her, og eventuelt muligheden for at invitere lokale partnere til et formøde. De lange afstande har dog givet mig nogle overvejelser om det frugtbare i at invitere partnere helt til Dar, men jeg vil forsøge at drøfte det med folk omkring mig hvad der er mest hensigtsmæssigt.
Sidst på ugen håber jeg at tage sydpå og besøge Jærgerne, Friluftsrådet og ADDAs partnere.
Dette var blot en hurtig situationsrapport.
Spørgsmål og gode ideer modtages meget gerne.
Et spørgsmål jeg har stillet mig selv undervejs i denne lille brevskrivning, er hvorfor den er på dansk. Jeg vil skrive næste lille nyhedsbrev på engelsk, så det kan gå bredere ud, hvis der er interesse for det.
Baggrund og formål med besøget
Kære Tanzania organisationer,
Jeg har nu været i gang med mit besøg her i Tanzania i snart to uger.
De fleste på den mailliste som har fået link til denne blog er sikkert bekendt med formålet med dette besøg, men der kommer stadig nye organisationer til på min mail-liste over tanzania-organisationer, så derfor et kort resume:
Det overordnede formål er at bidrage til debatten om hvordan støtten til civilsamfundet kan tage sit afsæt i den konkrete situation, struktur og kapacitet som er til stede i civilsamfundet i de enkelte lande.
Projektrådgivningen har haft mulighed for at lave to tidligere tilsvarende besøg i henh. Bolivia (jan-feb. ’09) og Nepal (april-maj ’09), for på den måde at se på tre meget forskellige eksempler, og dermed kunne uddrage mere læring om en tilpasset tilgang til civilsamfundsstøtte.
Formålet med besøget er fokuseret på tre hovedområder:
A. Civilsamfundet lige nu.
Hvordan er den aktuelle situation for civil samfundsorganisationerne i Bolivia/Nepal/Tanzania, og hvordan passer de aktuelle støtte former (især den danske civilsamfundsstrategi) til denne situation?
B. Danidas inddragelse af civilsamfundet?
Hvordan benyttes civilsamfundsstrategien hos ambassaden? Hvordan tænker ambassaden civilsamfundsstøtten ind i deres øvrige indsatsområder (som ikke er direkte projektstøtte i form af enkeltbevillinger eller projektpulje gennem danske organisationer), f.eks. i form af inddragelse af civil samfundet det store sundhedssektorprogram Danida kører, eller i inddragelse af civilsamfundet som ”watch dogs” i forbindelse med generel budgetstøtte.
C.Udfordringerne i den nye støtteformer.
Hvordan virker de nye bistandsformer som er blevet introduceret som følge af Paris deklarationen. F.eks. mere brug af direkte støtte til lokale organisationer udenom nordlige partnere, den såkaldte basket-funding, og ikke mindst koordinering af de mange donorers støtte. Hvordan passer disse nye støtteformer ind i den aktuelle situation? Hvordan bliver de danske organisationers rolle i fremtiden, og hvilken form for kapacitetsopbygning er der behov for, således at vore partnere bedst kan få gavn af disse nye former?
Specifikt for Tanzania-besøget:
Et væsentligt motiv for at vælge Tanzania, som et af de tre lande at besøge, har været at donorsamfundet er gået ret langt i introduktionen af nye støtteformer til CS, som feks. Støtten til etableringen af Foundation for Civil Society, som støtter civilsamfundsorganisationer direkte på en måde der svarer til projektpuljen i Danmark. Der er derfor mulighed for at se særligt på styrker og svagheder i denne støtteform, og også drøfte med partnere hvilken fremtidig rolle de ser for deres nord-partnere, hvis de i fremtiden ikke på samme måde er afhængig af projektstøtte fra nord.
Tilgangen:
Tilgangen er at have dialog med tre hovedtyper af stakeholders:
- Den danske ambassade (og andre ambassader, hvis relevant)
- Tanzanianske partnere til danske organisationer (i det omfang det er praktisk muligt)
- Civil samfunds netværk, organisationer der arbejder med kapacitets opbygning og/eller forskning indenfor civilsamfundsområdet.
Jeg har nu været i gang med mit besøg her i Tanzania i snart to uger.
De fleste på den mailliste som har fået link til denne blog er sikkert bekendt med formålet med dette besøg, men der kommer stadig nye organisationer til på min mail-liste over tanzania-organisationer, så derfor et kort resume:
Det overordnede formål er at bidrage til debatten om hvordan støtten til civilsamfundet kan tage sit afsæt i den konkrete situation, struktur og kapacitet som er til stede i civilsamfundet i de enkelte lande.
Projektrådgivningen har haft mulighed for at lave to tidligere tilsvarende besøg i henh. Bolivia (jan-feb. ’09) og Nepal (april-maj ’09), for på den måde at se på tre meget forskellige eksempler, og dermed kunne uddrage mere læring om en tilpasset tilgang til civilsamfundsstøtte.
Formålet med besøget er fokuseret på tre hovedområder:
A. Civilsamfundet lige nu.
Hvordan er den aktuelle situation for civil samfundsorganisationerne i Bolivia/Nepal/Tanzania, og hvordan passer de aktuelle støtte former (især den danske civilsamfundsstrategi) til denne situation?
B. Danidas inddragelse af civilsamfundet?
Hvordan benyttes civilsamfundsstrategien hos ambassaden? Hvordan tænker ambassaden civilsamfundsstøtten ind i deres øvrige indsatsområder (som ikke er direkte projektstøtte i form af enkeltbevillinger eller projektpulje gennem danske organisationer), f.eks. i form af inddragelse af civil samfundet det store sundhedssektorprogram Danida kører, eller i inddragelse af civilsamfundet som ”watch dogs” i forbindelse med generel budgetstøtte.
C.Udfordringerne i den nye støtteformer.
Hvordan virker de nye bistandsformer som er blevet introduceret som følge af Paris deklarationen. F.eks. mere brug af direkte støtte til lokale organisationer udenom nordlige partnere, den såkaldte basket-funding, og ikke mindst koordinering af de mange donorers støtte. Hvordan passer disse nye støtteformer ind i den aktuelle situation? Hvordan bliver de danske organisationers rolle i fremtiden, og hvilken form for kapacitetsopbygning er der behov for, således at vore partnere bedst kan få gavn af disse nye former?
Specifikt for Tanzania-besøget:
Et væsentligt motiv for at vælge Tanzania, som et af de tre lande at besøge, har været at donorsamfundet er gået ret langt i introduktionen af nye støtteformer til CS, som feks. Støtten til etableringen af Foundation for Civil Society, som støtter civilsamfundsorganisationer direkte på en måde der svarer til projektpuljen i Danmark. Der er derfor mulighed for at se særligt på styrker og svagheder i denne støtteform, og også drøfte med partnere hvilken fremtidig rolle de ser for deres nord-partnere, hvis de i fremtiden ikke på samme måde er afhængig af projektstøtte fra nord.
Tilgangen:
Tilgangen er at have dialog med tre hovedtyper af stakeholders:
- Den danske ambassade (og andre ambassader, hvis relevant)
- Tanzanianske partnere til danske organisationer (i det omfang det er praktisk muligt)
- Civil samfunds netværk, organisationer der arbejder med kapacitets opbygning og/eller forskning indenfor civilsamfundsområdet.
Abonner på:
Opslag (Atom)
